Majorvinder, drukkenbold og spraglet golfikon

JohnDaly_doha14-260638I torsdags fyldte den dobbelte majorvinder, John Daly 50 år. En alder, som mange, inklusiv ham selv, aldrig troede han skulle nå. Efter et liv med massiv druk og kæmpe depressioner har John Daly levet et liv, som de fleste ikke ønsker sig. Faktisk går der rygter om at Fuzzy Zoeller har væddet 150.000 dollars med John Daly om at han aldrig blev 50 år.
Tilbage i ungdomsårene var John Daly et kæmpe golftalent. Han var en spiller, som kunne slå fantastiske slag selvom han ikke var nogen træningsnarkoman. Daly kom i 1991 ind i PGA Championship som 9. reserve. Uden prøverunder og med en cigaret hængende ud af mundvigen kunne han 4 dage efter hæve trofæet. John Daly blev med sine kæmpe drives og sin afslappet stil et kæmpe ikon for golffans overalt i verden. Efter sejre på PGA touren i 92 og i 94 begyndte Daly for alvor at få problemer med alkoholen og i 94 kom han for første gang under behandling for alkoholmisbrug.
Herefter rejste han sig og vandt selveste British Open i 1995 efter omspil. Herefter troede mange at John Daly endelig var på ret køl igen, men denne sejr blev starten på 10 år med kæmpe udfordringer. Druk, skilsmisser, overvægt og ludomani plagede Dalys liv. På de 10 år oplevede John Daly ikke mindre end 4 ægteskaber en spillegæld på op imod 60 millioner dollars og et uhørt antal Jack Daniels whiskey senere vandt John Daly igen i 2004 på PGA touren.
At John Daly gjorde tingene på sin egen måde og at han tilhører den gamle skole hvad angår forberedelse til sine golfrunder, er der ikke nogen tvivl om. I 2004, efter en pro-am, spurgte John Daly om ikke Tiger Woods kom over til hans bord og fik en øl. Hertil svarede Woods at han lige var på vej i motionscenteret. Daly forsøgte at presse Woods til bare at drikke en enkelt øl, hvortil Woods svarede: “Hvis jeg havde haft dit talent, havde jeg gjort det samme som dig”. Woods vandt senere turneringen.
De mange problemer med druk og ludomani i årene 1995 til 2004 tog meget hårdt på John Daly. Under flere turneringer blev han nødt til at trække sig undervejs med ekstremt rystende hænder, der forhindrede ham i at spille golf. I 2008 blev Daly anholdt for voldsom adfærd på en Hooters restaurant og han fik den ene bøde efter den anden af PGA touren for bl.a at være set gå rundt med bar overkrop på banen og slå drives fra øldåser.
Han mistede i 2008 sit medlemsskab til PGA touren og blev opereret for overvægt i 2009. Siden har han kun spillet turneringer som han er blevet inviteret til eller har kvalificeret sig til via hans Majorsejre. Der er ikke nogen tvivl om at han stadig har masser af talent og nu hvor han er blevet 50 år, er hans liv heller ikke så kaotisk som det var engang. Han er stadig en publikumsmagnet og hans spraglede tøj gør ham til en man ikke kan lade være med at følge til turneringerne. Har du lyst til at læse mere om John Daly kan bogen “My life in and our of the rough” varmt anbefales.