Ærgerlig afslutning blev dyr for Therese O'Hara

ThereseKølbæk_2014_IMG_6569Danske Therese O’Hara var tre slag under par efter 11 huller af første runde ved Island Resort Championship på Symetra Touren, men fra 13. til 16. hul tabte hun fem slag, og nu bliver det en kamp mod cuttet i stedet for en kamp om føringen, når spillerne tager hul på anden runde lørdag.
Bogey, triplebogey, par, bogey. Det er ikke ligefrem opskriften på succes, og kostede da også Therese adskillige placeringer fredag, hvor hun sluttede på en delt 63. plads i +2. Spillet var dog solidt, skriver Therese på Twitter, så måske der er forhåbninger om en god runde lørdag, og et avancement i stillingen.
Stephanie Bertelsen lavede fem birdies og en enkelt eagle, og ligger et slag efter sin landsmand på en delt 82. plads i +3.
Peiyun Chien fra Kinesisk Taipei (Taiwan) fører sammen med amerikanske Jenny Coleman efter en første runde i -5.
Svenske Madelene Sagström ligger på en delt tredjeplads i -4, og står altså med gode muligheder for, at sikre sig et LPGA Tour kort allerede i denne weekend. Sagström har allerede vundet to gange på Symetra Touren i år, og en tredje sejr vil udløse et kort til verdens bedste kvindelige tour.
Island Resort Championship, leaderboard