Castle Stuart satte spillerne på prøve

JoachimBHansen_paris14-273347Joachim B. Hansen leverede i 2013 karrierens bedste resultat, da han sluttede på tredjepladsen ved Aberdeen Asset Management Scottish Open. Den gang blev turneringen spillet på Castle Stuart Golf Links i Inverness, og her er Joachim og resten af Europa Touren tilbage i denne uge. Første runde blev spillet torsdag, og under svære forhold var blot 20 spillere under par.

Af de otte danskere til start var Joachim B. Hansen og Thomas Bjørn bedst med 73 slag (+1), hvilket placere dem på en 42. plads, og sammen med Søren Kjeldsen (74), der er nummer 56, er det de eneste lige nu inde for cutgrænsen. Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen og Lasse Jensen var alle rundt i 76 slag, mens Thorbjørn Olesen skulle bruge 78 slag, og endelig så er der et stykke vej tilbage for Jeff Winther, hvis han skal klare cuttet, da han var rundt i 81.
– Læs mere: Mange stjerner til Scottish Open
Det blæste hele dagen i Skotland, men specielt spillerne med sene starttider skulle kæmpe for at holde sammen på scoren, og der opstod flere situationer, hvor boldene ikke ville ligge stille på greenen. Bedst til at tackle de svære betingelser var Scott Hend og Felipe Aguilar, der i -3 fører med et enkelt slag foran en gruppe på otte spillere, hvor blandt andet Padraig Harrington, Alex Noren og Graeme McDowell befinder sig.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender live fra anden runde fredag kl. 11:30.
Aberdeen Asset Management Scottish Open, leaderboard.