Travl fredag i vente efter vejrafbrydelser ved BMW Championship

5-6-2016 PGA Tour 2016, The Memorial Tournament presented by Nationwide, Muirfield Village Golf Club, Dublin, OH, USA. 02-05 Jun. Storm clouds loom over the 18th hole during the final round.
Da første runde af BMW Championship blev afbrudt grundet mørke, havde blot 33 af de 69 spillere færdiggjort deres runde, og der venter et stramt program fredag, hvis arrangørerne skal indhente det tabte.
Tilmed varsler meteorologerne igen tordenbyger fredag, så der kan blive tale om en meget lang turnering.
Roberto Castro var en af dem, der nåede at blive færdig med sin første runde, og det blev han med en flot 65’er, der efterlader ham alene i spidsen for turneringen i -7.
Castro er nummer 53 på FedExCup ranglisten i denne uge, og skal altså bruge et godt resultat for at være blandt de 30 spillere, der skal med til Atlanta og spille The Tour Championship. Holder han fast i sin nuværende placering, kommer han ind til finalen som nummer fem…
Også ranglistens nummer tre, Dustin Johnson, fik en god start på BMW Championship. Den langtslående amerikaner var rundt i -5 og deler tredjepladsen med Jason Dufner imens Brian Harman indtager andenpladsen i -6.
Paul CaseyEngelske Paul Casey, der førte med tre inden sidste uges finalerunde ved Deutsche Bank Championship, er igen godt spillende. Casey er -4 efter bare 10 huller og ligger på en delt sjetteplads med blandt andet Adam Scott, der også nåede 10 huller af sin runde.
Rory McIlroy (-3 efter 10) og Jordan Spieth (-2 efter 10) er også blandt de spillere, der ikke blev færdige torsdage.
Arrangørerne sender spillerne ud i trebolde fra to teesteder i håb om, at have første runde afsluttet til middag, og dermed kunne påbegynde anden runde tids nok til at kunne spille den færdig fredag. Men det kræver som nævnt lidt velvilje fra de amerikanske vejrguder.
C More Golf sender direkte fra BMW Championship. Sendetiderne kan som altid ses på vores TV-side.
BMW Championship, leaderboard