Europa Touren er en global tour med turneringer i mange lande udenfor Europa, og en sådan turnering bliver spillet i denne uge på Fiji, hvor Europa Touren og PGA Tour of Australasia i fællesskab afholder Fiji International. Da der samtidig bliver spillet den store Alfred Dunhill Links Championship i Skotland, så er feltet ikke så stærkt, men man kan dog byde en amerikansk Ryder Cup vinder velkommen.
– Læs mere: Skotland indbyder til linksgolf i verdensklasse
I fantastiske omgivelser på Natadola Bay Golf Club er Brandt Snedeker hovednavnet, og han leverede varen på torsdagens åbningsrunde, hvor han med 69 slag (-3) lagde sig på 11. pladsen. En placering han blandt andet deler med den farverige landsmand Boo Weekley, mens den lokale favorit Vijay Singh er et slag efter.
– Læs mere: Lucas Bjerregaard på hold med Ruud Gullit i Skotland
Der er ikke mange spillere fra Europa Touren til start, og derfor er hovedparten af spillerne fra PGA Tour of Australasia. En af dem er Anthony Houston fra Australien, der med en runde i 65 slag er alene på førstepladsen.
Anden runde fra Fiji bliver sendt live fredag kl. 03:30 på Viasat Golf og Viaplay.dk.
Fiji International, leaderboard.



















