Patrick Reed leverede en imponerende 3. runde i 67 slag, 5 under par. Efter 3 runder i 60érne er han nu 14 under par og 3 slag foran Rory McIlroy inden de går ud i en meget spændende førerbold senere i dag.
Patrick Reed er født i Texas, men tog en del af sin uddannelse på Augusta University, så måske føler han sig lidt på hjemmebane. Ihvertfald er han ved at levere sit bedste Major resultat i sin karriere, hvor han allerede har vundet 5 turneringer på PGA Touren. Reed er pt. nr 24 på Verdensranglisten.