Espana fører Open de España

Søren Hansen_terrassa15-288680På en meget blæsende dag var der meget høje scores under anden runde af Open de España på Real Club de Golf El Prat nær Barcelona, og kun to af de otte danskere klarede cuttet, som blev +4.
Den forsvarende mester Miguel Angel Jiménez lavede hole-in-one og vandt 288 flasker øl, hvilket der kan læses mere om i denne artikel.
+3 var bedste danske score i anden runde
Efter første runde var Søren Hansen bedste dansker som nr. 7 i -4. Efter de første 14 huller af anden runde var han -1 for runden, men desværre sluttede han med fire bogeys i træk, og efter en runde i +3 er han nr. 16 i -1. Søren Kjeldsen gik +4, men faldt ‘kun’ 24 pladser tilbage til en 41. plads i +2.
Cuttet blev som nævnt +4, og de øvrige seks danskere missede cuttet.
— Læs også: Huldahl og Søgaard på sejrsjagt i weekenden
Lasse Jensen var nr. 11 efter første runde, men efter +9 i anden runde slutter han som nr. 86 i +6. Thomas Bjørn gik +6 og blev nr. 98 i +7, mens Anders Hansen blev nr. 113 efter en runde i +6.
Efter en runde i +4 slutter Thorbjørn Olesen som nr. 121 i +9, mens Lucas Bjerregaard gik +10 og slutter som nr. 125 i +10 og Morten Ørum Madsen blev nr. 133 i +77 efter en runde i +11.
Espana fører Open de España
Franskmanden Edouard Espana gik -3, og fører i -7 foran Ricardo Gonzales i -6, mens Michael Hoey og Darren Fichardt deler 3. pladsen i -5.
Hoey gik dagens bedste runde i -4, og blot 24 spillere brød par for runden. I den samlede stilling er 27 spillere under par.
Miguel Angel Jiménez er nr. 16 i -1, hvilket også var hans score for dagen, mens Sergio Garcia er nr. 54 i +3 efter en runde i par. Victor Dubuisson gik +5, og som nr. 98 i +7 må han også holde fri i weekenden.
23 spillere brugte 80 eller flere slag
En spansk amatør gik dagens højeste runde i +14, mens Scott Hend var næstdårligst med en runde i +13. Hele 23 spillere brugte 80 eller flere slag på runden.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte lørdag fra kl. 13:30 – 17:30 og søndag fra kl. 13:00 – 17:30.
Open de España, leaderboard