Video: Brag fra fyrværkeri da Zach Johnson puttede

ZJ_HopZach Johnson var ét slag fra at komme i omspil om sejren i John Deere Classic, og undervejs blev han forstyrret af et højlydt brag.
Man kan ikke ligefrem sige, at det kostede ham sejren, men lige da Zach Johnson skulle til at putte på 16. hul i finalerunden, så lød et kæmpe brag, fra noget ulovligt fyrværkeri ved den nærliggende flod, som man kan se det i videoen nedenfor.
Efterfølgende nedtonede Zach Johnson episoden, og kastede ikke skylden på det høje brag:
– Jeg ved det var højt, og det var midt i mit putt. Men det var ikke ligefrem et kort putt jeg stod over. Uheldigt, men som sportsmand må han komme tilbage rent mentalt, og heldigvis gjorde jeg det ok, sagde Zach Johnson.
— Læs også: Straffeslag kostede omspil på PGA Tour
Zach Johnson var -6 på runden efter 11 huller, men efter pars på de afsluttende 7 huller, måtte han nøjes med en delt 3. plads i -19.
Jordan Spieth vandt efter omspil mod Tom Gillis.
Politiet mente efterfølgende, at det var såkaldt M-80 fyrværkeri som blev kastet fra en båd, men man fandt ikke ud af, hvem der havde gjort det.
I top-3 seks gange de seneste 7 år
Zach Johnson vandt John Deere Classic i 2012,  og seks ud af de seneste 7 år er han sluttet i top-3:
2009 – nr. 2
2010 – nr. 21
2011 – nr. 3
2012 – vandt
2013 – nr. 2
2014 – nr. 2
2015 – nr. 3
John Deere Classic, resultat