Store danske præstationer i New Zealand

 ISPS Handa NZ Women's Open, Clearwater Golf Club, Christchurch, New Zealand. 12-14 feb. Emily Kristine  Pedersen of Denmark
Emily Kristine Petersen gik dagens bedste runde i New Zealand

Dansk professionel dame golf starter sæsonen på den bedst tænkelige måde.  To danskere er i top-3 efter anden runde af ISP Handa New Zealand Womens Open, der er årets første turnering på Ladies European Tour – LET.
Stortalentet Emily Kristine Petersen, der blev professionel sidste år, gik dagens bedste runde i 66 slag, 6 under par, hvilket bragte hende 35 pladser frem i feltet til en delt 3. plads. Det var en næsten fejlfri runde med 7 birdies og en enkelt bogey, som Emily K. Petersen sluttede af med på 18. hul, men stadigvæk dagens eneste runde i 66 slag.
Det blev også en rigtig god anden runde for Nanna Koerstz Madsen. Efter en god og stabil runde med 5 birdies og en enkelt bogey på 8. hul, kunne Nanna K. Madsen skrive under på et scoekort i 68 slag, 4 under par. Med en samlet score i 6 under par efter de første 2 runder, er Nanna Koertstz Madsen også på en delt 3. plads inden sidste runde i morgen søndag.
— Læs også: Nanna Koerstz Madsen tog fornem andenplads i Australien
Nicole Broch Larsen leverede en suveræn første runde i 6 under par, og lagde sig i spidsen af turneringen. Hun fik desværre ikke spillet til at hænge ligeså godt sammen i dagens runde, hvor hun gik i 73 slag, 1 over par. Det sætter Nicole Broch Larsen tilbage til en delt 6. plads, dog kun 3 slag op til førstepladsen, så hun er absolut stadig med når det hele afgøres søndag.
Foto: Jesper Vinzent
Nanna Koerstz Madsen er på en delt 3. plads, Foto: Jesper Vinzent

Den lokale helt og Verdensranglistens nr. 1, Lydia Ko fører ISP Handa New Zealand Womens Open. Hun gik dagens runde i 5 under par og med en samlet score i 8 under par har hun et enkelt slag ned til det unge franske stortalent Justine Dreher, der fastholder sin andenplads fra første runde. Dreher har netop turned pro, og havde sin professionelle debut i sidste uges Oates Victorian Open i Australien, hvor hun sluttede på en 5. plads.
 
Den sidste dansker i feltet, Malene Jørgensen gik i henholdsvis 80 og 77 slag og mistede dermed cuttet som blev + 2.
ISPS Handa New Zealand Women’s Open, leaderboard