Spieth igen i førersædet

Jordan Spieth fører Dean & Deluca Invitational
I tredje runde af Dean & Deluca Invitational viste verdens nummer to, Jordan Spieth, at han trods ujævne præstationer i løbet af 2016, stadig er at regne for storfavorit når han stiller op på PGA Touren.
irving16-309449Jordan Spieth gik en runde i 65 på trods af en afsluttende bogey, og det placerer ham på en førsteplads et enkelt slag foran Ryan Palmer. Begge spillere er født og opvokset i Texas, hvor turneringen afvikles, og det må siges at være en drømmeførerbold arrangørerne kan sende afsted, når afgørende runde går i gang i aften. Begge spillere jagter deres første sejr i  Texas.
Ni andre spillere ligger under fem slag fra førerbolden, så intet er givet på forhånd og forfølgerne er så stærke navne som  Chris Stroud, Harris English, Jason Dufner, Patrick Reed og Matt Kuchar. Kuchars runde i – 7 var dagens bedste.
irving16-309436Bryce Molder førte turneringen, men en runde i par var ikke nok til at til at holde fast, og han er nu fem slag efter Spieth på 9. pladsen.
Læs også: Forsinkelser i Texas hvor Molder fører
Man skal tilbage til 2008 for at finde en vinder af turneringen som også førte efter 54 huller, og det var Phil Mickelson. Det er ikke mere end en uge siden at Spieth var i vinderposition efter tre runder, men på trods af massiv tilskueropbakning endte på en 18. plads.
Leaderboard