
I weekenden d. 28 – 29 maj var Skærbæk Mølle Golfklubs Eliteherrer igen i aktion og efter 2 hjemme- kampe i første spilleweekend med maksimalt udbytte, skulle vi nu vise at vi også kunne klare at spille på udebane, – også selvom vi måtte undvære vores normale 1. single i hele weekenden, da han var forhindret i at spille.
Lørdag ventede Dejbjerg Golfklub og de ville helt sikkert gerne have en revanche for det knusende nederlag på 14- 0 de fik i sidste spillerunde i 2015, hvor de besøgte Skærbæk Mølle.
Men spillerne fra Skærbæk Mølle var godt kørende hele vejen rundt og sikrede sig en fin sejr på 10 – 4 over Dejbjerg og det var lidt utur at sejren ikke blev større.
Jacob og Simon som er 2 af vores juniorer der spiller på 3 divisionsholdet tabte begge på hul 18 efter et par tætte matcher, men en sikker sejr i matchen og 2 point ind på kontoen, – dejligt.
Søndag morgen gik turen så til Give Golfklub som vi i første runde havde besejret med 10-4 på hjemmebane. Det havde være lidt tættere på hjemmebane end cifrene antyder og det var med en vis spænding (i hvert fald for holdlederen) at vi tog afsted.
Det var en rigtig spændende match at følge for snart var det ene hold oppe og snart var det andet hold det. Spændingen tog til jo tættere vi kom på hul 18, men da først Ulrik Andersen efter suveræn spil sikrede sig sejren på hul 18 over pro én fra Give og Flemming Thornvig Jensen efterfølgende fulgte trop med en sejr også på hul 18, så begyndte det at lysne.
Christian Jensen måtte desværre se sig slået på hul 18 og taber 1-0, mens Jacob Kjær og Simon Nielsen begge måtte overgive sig på hul 15, så det ville blive Foursome der skulle afgøre det hele, – så samtlige spillere der havde færdigspillet begav sig ud på hul 15 og 16 for at bakke op om Foursome spillerne….
Men det klarede Thomas Meyer og Danny Sejer i nogenlunde sikker stil. Efter at havde været 2 nede først på runden havde de kæmpet sig op til at være 3 op. Hul 15 blev tabt efter en tur i træerne og så var de kun 2 op. Men med 2 rigtig gode slag var de på green på hul 16 og kunne sikre holdet sejren med en par og der lød et forløsende brøl fra spillerne da Danny sænkede puttet efter at Thomas først havde puttet for kort.
Sejren var hjemme med 8 – 6 og 2 points mere kunne sættes ind på kontoen.
Så med et forspring på 4 point i puljen, – og med en hjemmesejr tidligere på året over Åskov på 12 – 2, som er vores direkte konkurrent til oprykningspladsen, – så ser det fint ud og meget skal gå galt, hvis det ikke lykkes os at sikre puljesejren, men som holdleder vil jeg nu gerne lige have det sidste point ind på kontoen.
Det har vi chancen for når vi kommer hen i August, hvor sidste spillerunde i Danmarksturneringen skal spilles og hvor vi skal møde Dejbjerg hjemme og Åskov ude.
MEN: Uden at tage glæderne på forskud så ligner det et oprykningsspil til 2. Division på Keller park til efteråret for Skærbæk Mølle Golfklubs herrer….
Øvrige resultater i weekenden:
Kval – herrer:
Hedensted – Skærbæk Mølle 8 – 6
Henne Skærbæk Mølle 8 – 6
Kval damer:
Brande – Skærbæk Mølle 6 – 3
Gyttegård – Skærbæk Mølle Gyttegaard vandt – Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod kunne ikke stille hold.
Forside Klubberne informerer Skærbæk Mølle Golfklub´s 3 Div. herrer på vej mod oprykningsspil – for...



















