Martin Kaymer har fået en fantastisk start på 3. runde ved Made in Denmark. Kaymer var inden starten på runden placeret på en delt 26. plads, men allerede efter 7 huller er han avanceret til en delt 3. plads i 9 slag under par samlet. Kaymer har præsteret at lave hele 4 birdies og 1 eagle efter 7 spillet huller. De 4 birdies er faldet på hullerne 2, 4, 5 og 7 imens eaglen faldt på det korte par 5 hul sjette. Dermed er tyske Kaymer i fuld gang med at spille sig lidt tættere på en plads på det europæiske Ryder Cup.