Nogle putts er mere værd end andre, og Henrik Stenson holede ét af de meget gode på sidste green under Tour Championship by Coca-Cola.
Stenson, der spillede i førerbolden med Jordan Spieth, var alene på andenpladsen inden de to sidste huller, men en dobbeltbogey på 17. hul sendte ham tilbage til en 4. plads.
På 18., der er et par-3 hul, holede Stenson sit birdieputt fra 17 meter som man kan se det i videoen nedenfor, og det var meget værdifuldt.
Et putt til en værdi af næsten $ 1,3 mio.
Det holede put gav Stenson en delt 2. plads i turneringen, og det var akkurat nok til at blive nr. 2 på den samlede FedExCup ranglisten, hvilket gav en bonus på $ 3 mio.
— Læs også: Verdens bedste Spieth vandt kr. 76,6 mio.
Hvis Stenson ikke havde holet det putt, så var Jason Day blevet nr. 2 på FedExCup ranglisten, og Stenson var så blevet nr. 3, hvilket ‘kun’ ville give en bonus på $ 2 mio.
Derudover fik Stenson $ 618.750 for en tredelt 2. plads, mens en firedelt 4. plads kun ville have givet ham $ 325.875. En forskel på $ 292.875.
Nu er det meget forenklet, da Stenson ærgrer sig over andre af de 275 slag han slog i turneringen, og derfor er han heller ikke videre begejstret, da han holder puttet. Men det 17 meter lange birdieputt gav en ekstra indtægt på $ 1.292.875 svarende til kr. 8,6 mio.
Tour Championship by Coca-Cola, resultat




















