Jordan Spieth har haft en forrygende sæson med bl.a. to major sejre, og som en hyldest har teleselskabet AT&T, fået lavet en kæmpe mosaik af Spieth – lavet af golfbolde.
Mosaikken er opbygget af hele 24.152 bolde, og den blev anlagt af 25 personer over to dage i en park i Dallas. Jordan Spieth, der er sponseret af AT&T, er fra Dallas, og det er også her AT&T har sit hovedsæde.
Efter et par dage pilles det hele ned igen, hvorefter boldene gives til lokale golforganisationer og Northern Texas PGA.
Nedenfor ses en video med opbygningen af mosaikken, og nederst ses et billede af det færdige resultat.





















