Danske Sebastian Cappelens chancer for en absolut topplacering ved denne uges Nashville Golf Open på Web.com Touren blev væsentligt forringet efter lørdagens tredje runde.
Cappelen var rundt i -2 for anden dag i træk, hvilket dog ikke var nok til, at fastholde pladsen i top-5. Danskeren gled ned til en delt 12. plads i -8 samlet.
Det er stadig amerikanske James Driscoll, der fører turneringen. Dog er hans tre slags forspring nu skrumpet ind til bare ét slag. Driscoll er i -14 samlet og har landsmanden Brian Campbell lige bag sig i -13.
Nashville Golf Open, leaderboard



















