Disket efter 97'er på Europa Touren

vilamoura05-0301_0Efter en runde i 97 slag, 25 over par, blev kinesiske Yong-le Huang diskvalificeret fra Shenzhen International.
Dog ikke i sig selv på grund af den meget høje score, men fordi han ikke underskrev scorekortet efterfølgende, så han havde tilsynladende ikke lyst til at spille anden runde.
22-årige Young-le Huang, der primært spiller på PGA Tour China, lavede syv pars, tre bogeys, fem dobbeltbogeys, to tredobbelt bogeys og en 9’er på et par-3 hul.
Høje scores ikke tilladt på LPGA
Mens der på Europa Touren ikke er regler om at man skal bryde en bestemt score, så har man på LPGA en omstridt regel 88.
Kort fortalt må spillere, som ikke i forvejen har et LPGA kort dvs. invitationsspillere mv., ikke bruge mere 87 slag på en runde, og bruger de 88 eller flere slag på en runde, så trækkes de ud af den pågældende turnering.
Shenzhen International sendes fredag på Viasat Golf og Viaplay.dk forskudt fra kl. 06:30 – 08:30 og derefter direkte fra kl. 09:30 – 11:30. Lørdag er det direkte fra kl. 07:00 – 11:00 og søndag er det fra kl. 06:30 – 11:00.
Shenzhen International, leaderboard