Thomas Bjørns start på året har været plaget af skader, men det går fremad, og han ser frem til AfrAsia Bank Mauritius Open.
Med blot seks turneringer i år har Bjørn spillet færre turneringer end planlagt.
– Jeg har haft flere skader i år, og er endnu ikke 100 % klar, men det ser godt ud på træningsbanen. Jeg tager små skridt i den rigtige retning, sagde Thomas Bjørn, der senest blev nr. 4 på Asian Tour for halvanden uge siden.
— Læs også: Thorbjørn: Nogle frustrerende måneder
AfrAsia Bank Mauritius Open er den første nogensinde, som arrangeres i et samarbejde mellem både European Tour, Asian Tour og Sunshine Tour, og som formand for Europa Tourens Tournament Committee, glæder det Thomas Bjørn:
– Vi er tre tours, som har et godt og tæt samarbejde. Det er meget vigtigt for at vækste golfsporten over hele verden, sagde Bjørn, der også roste Heritage resortet på Mauritius, hvor turneringen spilles:
– Det er et fantastisk sted. Hele resortet og omgivelserne er så godt som noget andet sted, sagde Bjørn, der på billedet ses sammen med Kiradech Aphibarnrat og George Coetzee omkring det store trofæ i turneringen.
— Læs også: Ugens starttider på Europa Touren
Torsdag og fredag sender Viasat Golf og Viaplay.dk direkte fra kl. 08:30 – 10:30 og igen kl. 12:00 – 15:00. Lørdag og søndag er det fra kl. 10:30 – 14:30.
AfrAsia Bank Mauritius Open, leaderboard



















