Bubba Watson vandt Travelers Championship for anden gang og dermed sin ottende PGA Tour sejr efter omspil mod Paul Casey.
Casey gik dagens bedste runde i -5, og sluttede i -16 sammen med Bubba, så de to måtte i omspil om sejren.
Her vandt Bubba med en birdie på andet omspilshul, banens 18., og det er anden gang, at han vinder Travelers Championship, hvor Bubba vandt sin første af nu otte PGA Tour turneringer tilbage i 2010.
Brian Harman førte efter tredje runde, og blev nr. 3 i -15 efter en finalerunde i -1, mens Graham DeLaet blev nr. 4 i -14.
Svenske Carl Pettersson blev nr. 5 i -13 og Zach Johnson nr. 6 i -12, mens Luke Donald, Bo Van Pelt og Mark Wilson delte 7. pladsen i -11.
Harman, DeLaet, Pettersson og Donald med i The Open
Der blev spillet om fire pladser i The Open til de bedste, som ikke i forvejen var kvalificeret til årets tredje major.
— Læs også: Larrazábal med ny triumf i München
De fire pladser gik til Brian Harman, Graham DeLaet, Carl Pettersson og Luke Donald.
Donald har deltaget i The Open hvert år siden 2002 bortset fra 2008, hvor han var skadet, men efter nogle skuffende resultater var han ikke direkte kvalificeret i år.
Kun McIlroy har vundet flere gange end Bubba
Med Bubba Watsons otte PGA Tour sejre siden 2010 er Rory McIlroy med 11 sejre den eneste, som de seneste år har vundet flere turneringer end Bubba.
Travelers Championship, resultat





















