De to bedste danskere på verdensranglisten er med i The Meemorial på PGA Touren i denne uge, men ingen af dem gør sig for alvor bemærkede i den sjove ende af leaderboardet.
Søren Kjeldsen var rundt i -1 hvilket akkurat placerer ham på den rigtige side af cutgrænsen på en delt 58. plads, imens Thorbjørn Olesen efter fire birdies og fire bogeys ligger i par samlet og på en delt 80. plads på den gale side af cuttet.
De to danskere har dog 18 huller fredag til at forbedre deres placering, og forhåbentligt har vi begge med i weekendens finalerunder.
Dustin Johnson lavede imponerende ti birdies på Muirfield Village, og med to bogeys som modregning fører han i -8 foran Brandon Steele i -7.
Et slag yderligere tilbage finder vi verdensetteren Jason Day, der deler tredjepladsen i -6 med blandt andre Matt Kuchar.
Jordan Spieth er på en delt 44. plads i -2, McIlroy er nummer 58 i -1 og Rickie Fowler er nummer 107 i +3.
C More Golf sender direkte fra turneringen hver aften. Sendetiderne kan ses på vores TV-side.
The Memorial Tournament, leaderboard





















