Det går godt for svenskerne i øjeblikket. Fredag kunne vi berette om svensk dominans i Nordea Masters og lørdag har nu David Lingmerth spillet sig i spidsen for The Memorial på PGA Tour.
Svenskeren præsterede 65 i sin anden runde og er kommet til 12 under par. Han kan også svært godt bruge et topresultat, da han på FedEx Cup listen blot er nummer 100.
Lingmerth har et slag ned til Jason Dufner der gik i 67 med noget af et scorekort, hvor han gik fem under par på tre huller. Eagle på par 5 hullet 15. efterfulgt af en mere på 16. der dog var en hole in one og så en birdie på 17. hul. Desuden var der på kortet tre birdies og en bogey samt en dobbeltbogey. Lingmerth derimod havde et fejlfrit kort med syv birdies.
– LÆS OGSÅ: Tiger har ikke fundet formen endnu
Andy Sullivan og Ryan More følger lige efter i ti slag under par.
De store favoritter holder sig lidt i baggrunden – og nogle af dem missede cuttet. Justin Rose ligger dog sammen med den forsvarende mester Matsuyama på en delt femteplads i ni under par. Jordan Spieth er på en delt 16. plads, mens Rickie Fowler og Jason Jay missede cuttet.
Der var moderat fremgang for Tiger Woods der gik i to slag under par og er videre fra cutgrænsen i en under par som delt nummer 64 blandt 71 finalister.
Det var 15. gang i træk at Tiger klarede cuttet i turneringen, hvilket er rekord for en aktiv spiller.
The Memorial, Leaderboard





















