C More Golf har i forbindelse med denne uges The Players, hvor Søren Kjeldsen er eneste danske deltager, snakket med nordjyden om hans forventninger til både banen, turneringen og sit eget spil.
Den første del af interviewet kan du se herunder. Anden del, hvor Søren fortæller om den legendariske bane TPC Sawgrass, vil du kunne finde her på Teetime.dk i morgen.
— Læs også: 100.000 bolde i vandet hvert år på Sawgrass’ 17. hul
Søren Kjeldsen er første danske deltager ved The Players siden Thomas Bjørn var med i 2014. Dengang missede Bjørn cuttet og vi skal faktisk tilbage til Søren Hansen i 2008 for at finde en dansk deltager i finalerunderne.
Forhåbentligt kommer Kjeldsen dog til at spille alle fire dage på TPC Sawgrass. I hvert fald fortæller han i interviewet herunder, at formen er god og at han føler sig godt forberedt på endnu et møde med verdenseliten.





















