Therese O'Hara åbnede med eagle fra 85 meter

Therese O’Hara åbnede med en imponerende eagle ved denne uges LPGA turnering

Nogen gange kan det være svært, at få ordentligt gang i en runde, men det problem havde Therese O’Hara ikke under gårsdagens første runde af Bank of Hope Founders Cup.
Fra 85 meter sendte den 29-årige dansker sit andetslag direkte i banens første hul, og gav sig selv et glimrende udgangspunkt for de resterende 17 huller.
– Det var en sjov måde, at starte dagen på. 92 yards med min 52 graders wedge, skrev Therese på Twitter efter runden.
Resten af runden blev en pose blandede bolcher, og en samlet runde i -2 placerer Therese på en delt 69. plads, men bare tre slag fra en plads i top-20.
Intet mindre end fem spillere deler føringen i -8, og der er derfor lagt op til en yderst spændende turnering, der kan ses direkte på Viasat Golf og Viaplay hver aften. Sendetiderne kan ses på Teetimes TV-oversigt.
LPGA Bank of Hope Founders Cup, leaderboard