Tiger efter 75'er: – Nu er sæsonen snart ovre

31-07-15 PGA Tour 2015, Quicken Loans National, Robert Trent Jones GC, Gainesville, VA, USA. 30 Jul - 01 Aug. Tiger  Woods of United States during the second round.
Hvad har buslinjen mellem Struer og Lemvig til fælles med Tiger Woods? Svaret er tallet 33. Det er nemlig nummeret på bussen på den landlige rute i Vestjylland og samtidigt antallet af putts som Tiger brugte på første runde af US PGA Championship.
– Det var en af de værste putte-runder jeg nogensinde har haft, lød det fra Tiger efter hans 75’er, der efterlader ham på en delt 115. plads efter første runde.
Tiger sidste fem runder ved majors viser da også et tydeligt billede af, at de turneringer han engang dominerede, ikke længere spiller til hans fordel.
Her er det blevet til +26 samlet via 8 birdies og 32 bogeys eller værre. Og hans bedste runde af de fem? Den 75’er (+3) han skød torsdag.
— Læs også: Dustin fører endnu en major og Bjørn tæt på top-10
– Jeg kunne slet ikke få en føling med hastigheden på greens. Det var forfærdeligt. Jeg ramte bolden rigtigt godt, men selv de nemme putts op ad bakke, kunne jeg ikke sætte. Jeg tror jeg holede ét godt putt hele dagen, sagde en skuffet Tiger til pressen efter sin første runde på Whistling Straits.
Der var dog også optimisme at spore. Fornemmelsen af at det lange spil sad i skabet på så svær en bane, var opløftende. Han manglede bare lige at ét våben skulle forbedres.
– Finder jeg hastigheden, så sidder linjerne der også, sagde Tiger, der dog også var realistisk nok til, at se på leaderboardet, og fornemme, at den fede dame så småt er ved, at varme stemmen op.
– Sæsonen er snart ovre. Men året er ikke. Der er masser af golf tilbage. Både her når den nye sæson starter, og på den anden side af Stillehavet, lød det afsluttende fra verdensranglistens nummer 278.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag fra kl. 20 – 02, samt lørdag og søndag fra kl. 20 – 01.
US PGA Championship, leaderboard