Rickie Fowler er ikke længere overvurderet

RickieFowler_sawgrass15T-288363Med en flot sejr i The Players Championship og en 9. plads på verdensranglisten, så gav Rickie Fowler svar på tiltale overfor de kollegaer, som mente, at han er overvurderet.
Flere gange har Fowler måttet svare på spørgsmål om det prædikat, og han har forsøgt at glide af på spørgsmålene og sagt, at det ikke betyder noget for ham.
Om det var reelt, eller om det har motiveret ham er svært at vide, men efter sejren gentog han, at det ikke havde motiveret ham til at skulle bevise noget:
– Nej, jeg grinte af den undersøgelse, men hvis det var spørgsmål, så tror jeg, at trofæet her besvarer alt, hvad du har brug for at vide, sagde Rickie Fowler på pressemødet efter sejren.
Nok havde 26-årige Fowler kun vundet én gang tidligere på PGA Tour, men han har været på Ryder Cup holdet to gange, og i 2014 var han bedst af alle i de fire majors med to 2. pladser, en 3. plads og en 5. plads.
Mor og søster var taget i lufthavnen
sawgrass15-288358Ved de seneste turneringer har Rickies kæreste, modellen Alexis Randock, rejst med rundt, og under Players Championship var også moderen Lynne og søsteren Taylor med.
Mor og søster havde dog booket et fly tidligt søndag, så de forlod banen midt på runden, og checkede ind i lufthavnen for at flyve hjem til Californien.
– Jeg vidste, at de skulle afsted omkring kl. 16, så jeg formodede, de var taget afsted, da mit spil ikke var alt for godt på de første 12 huller, sagde Rickie Fowler.
Moderen og søsteren fulgte dog med i stillingen, og efter Rickie Fowlers birdie på 17. hul i den regulære runde, fik de fat i en bil og forlod lufthavnen uden deres baggage.
— Læs også: Video: Fowlers tre birdies på 17. hul
Rickie kunne vinde, og det ville de ikke gå glip af, og de nåede også tilbage, så de overværede hele omspillet.
Spillede i pink på Mors Dag
Normalt spiller Rickie Fowler altid i orange tøj om søndagen, da det er holdfarven for Oklahoma State University, hvor han gik på college.
Til ære for Mors Dag var det orange dog udskiftet med pink nuancer, men han havde sin orange COBRA FLY-Z+ driver i bag’en, og med den slog han ugens længste drive på 307 meter.
The Players Championship, resultat