Rory viste sin nye kæreste frem

RoryMcIlroy_miami15-284659Det blev langt fra en mindeværdig uge på golfbanen for Rory McIlroy ved Irish Open, da han missede cuttet efter en 80’er i første runde, men hans ageren udenfor banen vil dog blive husket i højere grad.
Under søndagens finalerunde valgte Rory nemlig at spadsere rundt hånd i hånd med sin nye kæreste, amerikanske Erica Stoll, som han efterhånden har været rygtet sammen med i et halvt års tid.
I et interview med The Times of London Magazine talte McIlroy i weekenden for første gang som sit kærlighedsliv siden bruddet med Caroline Wozniacki.
— Læs også: Video: McIlroys opvarmning før en runde
– Jeg har mødt en ny. Hun spiller ikke golf, men er involveret i det alligevel. Jeg har kendt hende i tre år nu, og vi er gode venner. Hvis alt udenfor banen er godt, så bliver det inde på banen også godt, og det har de sidste seks måneder været, sagde McIlroy til bladet uden dog at nævne navnet på sin nye kærlighed.
Men søndag blev det så endelig bekræftet, at der er tale om 29-årige Erica Stoll, der til daglig arbejder for den amerikanske PGA Tour. Det var faktisk Stoll, der i 2012 hjalp Rory med at komme frem til Medinah i tide, da han havde sovet over sig inden søndagens singler ved Ryder Cup.