Video: Så vild er US Open banen

chambersbay10-191078De fleste har nok efterhånden hørt om standen på Chambers Bay banen, som fra torsdag er vært for US Open.
Fairways på den links-inspirerede bane er så hårde og faste, at det bliver tæt på umuligt for spillerne, at styre bolden fra tee. Men sådan skal det være, mener USGA, der er vært for turneringen.
Der er masser af plads fra tee, men som det fremgår af videoerne nedenfor, så er banen så tørret ud, at boldens opspring er mildest talt uforudsigeligt.
Den første video er optaget af amatøren Lee McCoy, der dribler – ja dribler (!) – sin bold ned af 16. fairway, imens den næste er lavet af Golf Australia, der viser, at selv ikke vand bider på banen.
— Læs også: Se Bubba hole vanvittigt putt på Chambers Bay
Og læg dertil, at videoerne er optaget i tirsdags. Altså 48 timers tørt vejr inden turneringen starter for alvor.
Det bliver muligt at se den specielle bane ved selvsyn, når Viasat Golf og Viaplay sender direkte fra de to første runder torsdag og fredag fra kl. 22.00.