Woods er større Masters-favorit end Kjeldsen

SørenKjeldsen_agadir15-286252Med lidt over en uge til, at verdens bedste golfspillere endnu engang betræder det smukke grønne tæppe på Augusta National, og The Masters varsler starten på dette års fire majors, så er bookmakerne ude med odds på vinderen af turneringen.
Som vi har skrevet de sidste par uger her på Teetime, så er Tiger Woods mere end tvivlsom starter. Og selv hvis han starter, bliver det en syv måneders koldstart for den tidligere verdensetter. Alligevel har han – ifølge bookmakerne – bedre vinderchance end de fleste deltagere ved Masters.
— Læs også: Woods nægter at melde afbud til Masters – endnu
Således giver Betfair pengene 81 gange igen, hvis Tiger Woods vinder sin femte grønne jakke. Til sammenligning kan man få odds 301 på, at danske Søren Kjeldsen holer det vindende putt søndag eftermiddag i Georgia.
Favoritværdigheden tilfalder – naturligvis – den formstærke verdensetter fra Australien, Jason Day, der med sejren i sidste uges WGC-Dell Matchplay Championship kommer som forsvarende major-mester, da han vandt den seneste af slagsen – PGA Championship i august sidste år.
— Læs også: Kongen bryder langvarig Masters-tradition
Day kan spilles til odds 7 imens Jordan Spieth giver pengene 8 gange igen og Rory McIlroy ligger på 8,5. Tror man på, at Rickie Fowler endelig vinder en major, så giver han pengene 17 gange igen, imens man kan få oods 23 på at Phil Mickelson vinder sin fjerde Masters.