Bubba Watson er ikke som golfspillere er flest. Hans længde er én ting, men hans evne til at forme sine slag, er også enestående. Og når man har de to kvaliteter, så kan man se en golfbane på en helt anden måde end den gennemsnitlige golfspiller kan.
Det viste Bubba også ved førstedagen af Travelers Championship på PGA Touren, hvor han på det 360 meter lange par-4 hul 9., valgte en yderst alternativ vej til green.
Som det fremgår af shot-trackeren herover, så stillede Bubba sig op og slog direkte hen over banens 8. hul og sendte bolden op i forkanten på green. Et chip og et putt senere var rundens fjerde birdie i hus på vej mod en runde i -8 og en føring på to slag inden anden runde.
— Læs også: Bubba tilbage på toppen
Og den føring burde endda have været større. Som det ses i nedenstående video, så var Bubba mere end tæt på, at hole for eagle på 18. hul. Jo flere gange man ser videoen, jo mere undrer man sig over, at den ikke går i.
Viasat Golf og Viaplay sender direkte fra Travelers Championship fredag kl. 21:30 – 00:30 samt lørdag og søndag fra kl. 19 – 00.
“The more you see it, the harder it is to believe it didn’t go in.” #QuickHits http://t.co/c5KfeOMp2v
— PGA TOUR (@PGATOUR) June 25, 2015





















