Se eller gense Miguel Angel Jiménez’ fantastiske slag på St Andrews Old Courses 17. hul under The Open 2010, hvor han brugte et stengærde som bande.
Som i år blev The Open 2010 spillet på Old Course, og på det udfordrende 17. hul, der også kaldes ‘Road Hole’, skal man først slå over hjørnet på Old Course Hotel, så man kan ikke se fairway i teeslaget, og der er ikke meget andet end bogstaver på gavlen at sigte efter.
Når teeslaget så er slået, skal man undgå Road Hole bunker lige kort af greenen. Slår man bare lidt for langt, er der en vej og derefter et stengærde. Der er ikke frit drop fra stengærdet, så en del spillere har oplevet, kun at kunne slå bolden et par meter frem.
— Læs også: Sådan kan du se The Open
Under 3. runde af The Open 2010 valgte Miguel Angel Jiménez en anden løsning, da hans bold lå op ad stengærdet.
Han brugte stengærdet som bande, og det kom der er fantastisk godt slag ud af, som det kan ses nedenfor. Jiménez fik dog en dobbeltbogey på hullet, og blev i øvrigt nr. 27 det år.
The Open, leaderboard




















