Spieth fik alligevel fingrene i The Claret Jug

spiethclaretjugDer er indenfor sportsverdenen en generel overtro omkring, at man ikke rører en pokal, som man ikke har vundet. Det skulle betyde uheld. Jordan Spieth virker dog fuldstændig ligeglad med det postulat, og på flyet tilbage til USA tog han en stor tår af The Claret Jug, som Zach Johnson lod gå på rundtur blandt kollegaerne.
Man kan dog også fristes til at tro, at hvis nogen skulle kunne bryde en forbandelse som den ovenstående, så vil Jordan Spieth være et godt bud. Det er svært ikke at se den unge amerikaner løfte The Claret Jug indenfor en overskuelig fremtid.
— Læs også: Zach Johnson: – Golf er kun et spil
Spieth var ét sølle slag fra, at komme med i omspillet på The Old Course i mandags, og dermed have haft muligheden for, at holde drømmen om et Grand Slam i live. Sådan skulle det dog ikke være, og i stedet blev det hans landsmand Zach Johnson, der vandt karrierens anden majorsejr.
Med på flyet hjem over Atlanten var også Jimmy Walker og Webb Simpson, der også fik lov at smage “voksendrikken”, som Spieth kaldte indholdet, ud af den legendariske pokal.
Billedet i artiklen blev lagt på Facebook af Damon Green, som er caddie for Zach Johnson.