
Den 144. udgave af The Open Championship havde en af historiens mest spændende afslutninger, hvor flere spillere var inde i billedet til at vinde The Claret Jug. Til sidst var det 39-årige Zachary (Zach) Harris Johnson, der efter omspil kunne juble på St. Andrews, og han noterede sig dermed den anden majortitel, efter det i 2007 blev til sejr i Masters.
– Læs mere: Zach Johnson vandt The Open efter omspil
Siden Zach Johnson vandt Nationwide Touren (nu Web.com Touren) i 2003 er det blev til en meget succesfuld karriere på PGA Touren. The Open var turnering nummer 307, og med de 1,79 mio. dollars, der fulgte med sejren, er indtjeningen nu oppe på mere end 37 mio. dollars.
– Læs mere: Zach Johnson: – Golf er kun et spil
Zach Johnson har i mange år sværget trofast til udstyr fra Titleist, og til sin SeeMore putter, som har gjort ham til en af de bedste puttere på touren. Til at bære baggen har Damon Green siden 2004 fungeret som caddie, og det mangeårige samarbejde og venskab blev da også værdsat, da Johnson sendte Green en stor tak under præmieceremonien på St. Andrews.
Driver: Titleist 913D2 (10,5 grader, Mitsubishi Rayon Diamana Blue Board 73X skaft).
3-kølle: Titleist 913F.d Low Spin (15 grader, Fujikura Motore Speeder VC 7.0X skaft).
5-kølle: Titleist 913F (17 grader, Fujikura Motore Speeder VC 7.0X skaft).
21-grader hybrid: Titleist 909H (Fujikura Speeder 904HB S skaft).
Jern (4): Titleist AP1 712 (True Temper Dynamic Gold X100 Tour Issue skaft).
Jern (5-9): Titleist AP2 714 (True Temper Dynamic Gold X100 Tour Issue skafter).
48-grader wedge: Titleist Vokey SM4 (True Temper Dynamic Gold S400 Tour Issue skaft).
54-grader wedge: Titleist Vokey SM4 (True Temper Dynamic Gold S400 Tour Issue skaft).
60-grader wedge: Titleist Vokey Hand Ground (True Temper Dynamic Gold S400 Tour Issue skaft).
Putter: SeeMore FGP.
Bold: Titleist Pro V1x.
The Open Championship, resultat.





















