Allenbys caddie: – Han løj om overfald i Hawaii

12-09-2013 European Tour 2013, KLM Open, Kennemer G&CC, Zandvoort, The Netherlands. 12-15 Sep. {player of country} during the first round.
Under sidste uges RBC Canadian Open valgte Robert Allenby, at fyre sin caddie Mick Middlemo midt under turneringen. Og nu skyder den afskedigede caddie så igen, og fortæller, at der næppe er et eneste gram af sandhed bag historien om et voldsomt overfald på Allenby under en turnering i Hawaii i januar.
Allenby påstod dengang, at han var blevet kidnappet, slået og røvet i Honolulu en aften efter golfturneringen, men Middlemo fortæller til et australsk medie, at hvis han skal komme med et bud, så “faldt han sikkert bare om pissefuld”.
– Tror jeg, at han bare faldt og slog hovedet? Helt ærligt – ja, det gør jeg. Jeg tror han faldt, slog sig bevidstløs, og så var der én, der tog hans tegnebog, og havde en god aften med hans kreditkort, sagde Middlemo.

allenby
Billedet, som Allenby selv lagde ud på Twitter efter det påståede overfald

Owen Harrison blev i februar arresteret for, at have misbrugt Allenbys kreditkort, men ingen er blevet sigtet for den påståede kidnapning, som Allenby dog gentagne gange har holdt stædigt fast i, er sket.
Mick Middlmo var sammen med Allenby det meste af aftenen, så han må antages at være et relativt pålideligt vidne, omend et udsagn fra en fyret og forsmået medarbejder nok altid skal tages med et gran salt.
Allenby endte med at trække sig fra sidste uges RBC Canadian Open – hans anden WD i træk – og tilføjede endnu et lag til et år, der nok helst skal i glemmebogen. Australieren har bare klaret syv cuts i 22 turneringer i denne sæson.