77 af verdens bedste er med i WGC – Bridgestone Invitational, hvor Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn fik en god start.
Der spilles fire runder uden cut om en præmiesum på $ 9,25 mio., og som skrevet torsdag gik Søren Kjeldsen -1, hvilket placerer ham som nr. 14, mens Thomas Bjørn er nr. 22 i par.
Danny Lee fører – 5 foran Graeme McDowell og Jim Furyk i -4, mens Rickie Fowler og Justin Rose deler 4. pladsen i -3.
Henrik Stenson er delt nr. 6 i -2, Jason Day og Dustin Johnson er nr. 14 i -1, mens Bubba Watson, Jordan Spieth og Zach Johnson er nr. 22 i par.
Flere spillere havde det svært, og Phil Mickelson er langt tilbage som nr. 71 i +6. Værst gik det for Troy Merritt, der kom med i feltet efter sidste uges sejr i Quicken Loans National, da han er nr. 77 og sidst i +12.
Fredag begynder Søren Kjeldsen på anden runde kl. 19:15 dansk tid, mens Thomas Bjørns starttid er kl. 19:55. Se udvalgte starttider.
Danny Lee vandt som amatør på Europa Touren
I 2009 vandt den dengang 18-årige Danny Lee som amatør på Europa Touren, da han vandt Johnnie Walker Classic 2009. Han var den hidtil yngste vinder på Europa Touren, men den rekord er dog siden slået af Matteo Manassero, der i 2010 og 2011 vandt to turneringer som 17-årig.
I 2008 havde Danny Lee vundet US Amateur som den hidtil yngste, og der var store forventninger til den unge New Zealænder, som var seks måneder yngre end Tiger Woods var, da han vandt US Amateur i 1994.
Danny Lee var nr. 1 på amatørernes verdensrangliste, da han blev professionel i 2009, men da den nu 25-årige Lee vandt Greenbrier Classic i juli, var det blot hans anden som professionel. Hans eneste anden sejr var i Nationwide Tour turneringen WNB Golf Classic 2011 (på den nuværende Web.com Tour).
— Læs også: Hulspil i Skotland var ingen tilskuersucces
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag fra kl. 19:30 – 00:30 samt i weekenden fra kl. 18 – 24.
WGC – Bridgestone Invitational, leaderboard





















