Paul McGinley er en mand med mange talenter. Ikke alene har han vundet fire gange på Europatouren, og sejret adskillige gange ved Ryder Cup både som spiller og kaptajn, men åbenbart er han så god, at han ikke engang behøver sine øjne for at spille golf.
Som det fremgår af videoen nedenfor, så holer McGinley et chip på trods af, at han har bind for øjnene.
Videoen er lavet af Europatouren, som altså har bedt spillere som McIlroy, Clarke og McDowell om at chippe med bind for øjnene.
— Læs også: Video: Mr. Cool mistede besindelsen
Faktisk er nogle af spillerne så gode, at det overrasker dem selv. Både Graeme McDowell og Paul Casey siger i videoen, at de overvejer, at gøre det til fast praksis på golfbanen. Dog nok med et glimt i de ellers skjulte øjne.
Hele konkurrencen kan ses herunder.
Blindfolded golf. https://t.co/ItUgqCCMd5
— The European Tour (@EuropeanTour) September 15, 2015



















