Første runde af PGA Tour turneringen BMW Championship blev afbrudt af dårligt vejr, så en del spillere skulle tidligt op for at færdiggøre deres runde.
Blandt dem Jason Day, der førte med fire slag i aftes, og efter et 316 meter drive (!) havde han 40 meter til hullet. Han var allerede -10 på runden efter 17 huller, og hvis han holede andetslaget på par-4 hullet for eagle, så ville det have været en 59’er.
Day måtte dog nøjes med en par, så han fører i -10 efter første runde foran Daniel Berger, Jordan Spieth, Harris English, Kevin Na, Justin Thomas og Bubba Watson i -6.
Brendon Todd, Kevin Chappell og Brian Harman deler 8. pladsen i -5.
Rory McIlroy, Zach Johnson og Phil Mickelson er nr. 18 i -3, Rickie Fowler er nr. 29 i -2 og Henrik Stenson nr. 40 i par.
Kun top-30 er med i næste uge
Top-70 på FedExCup ranglisten er kvalificeret til BMW Championship, hvor der spilles fire runder uden cut, og efter denne uge går kun top-30 på ranglisten videre til Tour Championship by Coca-Cola. som er sæsonfinalen på PGA Tour.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag fra kl. 18:30 – 22:30 (fremrykket pga. dårlig vejrudsigt) samt lørdag og søndag fra kl. 18 – 00.
BMW Championship, leaderboard
FedExCup ranglisten, projekteret stilling





















