Søndag byder på finaler i Solheim Cup, BMW Championship og Open D’Italia, hvor der i sidstnævnte som bekendt er to danskere i finalefeltet med den ene som et godt bud på en mulig vinder.
I Open D’Italia ved Milano skal Thorbjørn Olesen ud i en af dagens første bolde. Som I USA går man også her finalerunden i tobolde modsat i lørdagens runde. Olesen skal ud sammen med sydafrikaneren Trevor Fisher Jnr. og det bliver klokken 08:11.
Der går nogle timer inden Lucas Bjerregaard går ud sammen med Fabrizio Zanotti. Det er klokken 13:37. Førerbolden med Romain Wattel og Martin Kaymer går ud klokken 13:55. Finalen kan følges direkte på Viasat Golf fra klokken 13:30 og stilling og livescoring kan også følges her på European Tours hjemmeside.
I Illinois hvor BMW Championship afvikles, går Jason Day i førerbolden ud klokken 19:50 dansk tid sammen med Scott Piercy. Viasat Golf sender finalerunden direkte fra klokken 19:00. Finalerunden kan endvidere følges på nettet her.
Endelig skal Solheim Cup afgøres. Søndag morgen skal man først afvikle de tre fourball matcher, der ikke nåede at blive færdigspillede lørdag. Herefter går singlerne i gang.
Solheim Cup kan følges på nettet her





















