Stenson fører finalen med to slag

HenrikStenson_orlando15-285665Henrik Stenson fører Tour Championship by Coca-Cola med to slag efter første runde på East Lake, hvor Rory McIlroy også er med helt fremme.
Stenson, der vandt PGA Tourens sæsonfinale og FedExCup’en i 2013, fører i -7 foran Paul Casey i -5, mens Rory McIlroy og Zach Johnson deler 3. pladsen i -4.
Kevin Na, Brooks Koepka, Brandt Snedeker, Steven Bowditch, J.B. Holmes og Jordan Spieth deler 5. pladsen i -2.
Verdensetteren Jason Day, der har vundet fire af sine seneste seks turneringer, er på en delt 11. plads i -1 sammen med bl.a. Dustin Johnson og Rickie Fowler.
Day begyndte runden med tre birdies på de første tre huller, men slog en bold out på 5. hul, hvilket resulterede i en tredobbelt bogey.
Kun 28 spillere tilbage i feltet
Top-30 på FedExCup ranglisten er kvalificeret til PGA Tourens sæsonfinale, men Jim Furyk er ude med en skade. Furyk får dog alligevel godt kr. 2 mio. i præmiepenge og bonus uden at spille.
Og det beløb bliver lidt højere, for Louis Oosthuizen trak sig med en skade efter 13 huller, så der er 28 spillere tilbage i feltet, og Oosthuizen bliver nr. 30 på FedExCup ranglisten, mens Furyk bliver nr. 29.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag fra kl. 19 – 24, lørdag fra kl. 17 – 21:30 og søndag fra kl. 18 – 24.
Tour Championship by Coca Cola, leaderboard
Stenson ligger til at vinde kr. 76,7 mio.!
Der er $ 1,485 mio. til vinderen af Tour Championship, mens vinderen af den samlede FedExCup får en bonus på $ 10 mio.
— Læs også: Stenson kan vinde $ 10 mio. – uden at vinde
Stenson fører den projekterede FedExCup rangliste, så samlet ligger han til at vinde $ 11,485 mio. svarende til kr. 76,7 mio., men der resterer fortsat 3 runder.
FedExCup ranglisten, projekteret stilling