Fowler starter sæsonen med nyt kongeudstyr

RickieFowler_norton15-296616Rickie Fowler indleder PGA Tour 2015-16 sæsonen i denne uge, og det med nye jern, ny driver og nye sko.
26-årige Fowler har repræsenteret Cobra Puma Golf siden 2009, og det er da også nyt Cobra udstyr, som er i bag’en under Shriners Hospitals for Children Open.
Fowler har de nye KING LTD MB 4 – 9 jern med KBS C-Taper S+ 125 skafter i bag’en sammen med den nye KING LTD driver. Fowlers driver er på 10,5 grader og med et Matrix Prototype 70x skaft.
— Læs også: Cobra KING er tilbage efter en tur i rummet
Indtil nu har Fowler spillet med Cobra Fly-Z, og i denne artikel kan man se, hvilket udstyr han brugte, da han vandt Deutsche Bank Championship for godt en måned siden.
RickieFowler_bag_22okt15Nr. 5 i verden efter tre sejre
Fowler, der er nr. 5 på verdensranglisten, har vundet tre turneringer i år med sejre i The Players Championship og Deutsche Bank Championship på PGA Tour samt Aberdeen Asset Management Scottish Open på Europa Touren.
Nye sko kommer på tirsdag
Puma er også på vej med et par nye sko, som Rickie Fowler spiller i. Vi ved dog ikke så meget om dem endnu, og kender end ikke navnet. Fowler havde dem også på under Presidents Cup, men ellers er denne video på Facebook det eneste, man har set til dem, inden de lanceres på tirsdag den 27. oktober.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte torsdag til lørdag fra kl. 23 – 02 og søndag fra kl. 22 – 01.
Shriners Hospitals for Children Open, leaderboard