
Graeme McDowell havde i 2014 en af sine bedste sæsoner i karrieren, hvor det blandt andet blev til en sejr i Alstom Open de France, og da han fejrede nytår, var det med en placering som nummer 15 på verdensranglisten. Nu skulle 2015 have fortsat med flere store resultater, men sådan er det langt fra gået.
– Læs mere: McDowell vandt på PGA Tour efter omspil
Det så lovende ud i starten med en 9. plads i Omega Dubai Desert Classic, men siden har resultaterne ikke flasket sig, og G’Mac var røget tilbage på verdensranglisten til nummer 85. Skal man komme ind i de store turneringer, er det vigtigt, at man er i top-50 i verden ved årsskiftet, og for at nå dertil var turen i sidste uge gået til Mexico for at deltage i OHL Classic at Mayakoba. Det endte med en sejr efter omspil, og et avancement til nummer 62 blev resultatet.
Graeme McDowell har i en del år spillet med udstyr fra Srixon/Cleveland, og det var også tilfældet i Mexico. Derudover var der også dansk andel i sejren, da det foretrukne mærke i flere år har været ECCO.
Driver: Callaway OptiForce 440 (9,5 grader, Mitsubishi Rayon Diamana W-Series 50X skaft).
3-kølle: Srixon Z F45 (15 grader, Miyazaki Kusala Indigo 72X skaft).
4-kølle: Srixon Z F45 (17 grader, Miyazaki Kusala Indigo 83X skaft).
Jern (3): Srixon Z U35 (True Temper Project X 6.5 skaft).
Jern (4-9): Srixon Z 745 (True Temper Project X 6.5 skafter).
48-grader wedge: Cleveland 588 RTX 2.0 (True Temper Project X 6.5 skaft).
52-grader wedge: Cleveland 588 RTX 2.0 (True Temper Project X 6.5 skaft).
58-grader wedge: Cleveland 588 RTX MB (KBS Tour-V 125X skaft).
Putter: Odyssey White Hot #7.
Bold: Srixon Z-Star XV.
OHL Classic at Mayakoba, resultat.





















