Ugens Ryder Cup ranglister

Ryder Cup 2014
Rory McIlroy og Henrik Stenson har hver især deltaget i Ryder Cup tre gange, men triumfen på Gleneagles i 2014 var første gang, hvor de var på hold sammen. Til september mødes Europa og USA så igen, når Hazeltine National Golf Course i Minnesota danner rammen om den prestigefyldte match. Med mindre der opstår skader, vil McIlroy og Stenson være nogle af de stærkeste kort på Darren Clarkes hold.
– Læs mere: Ugens Europa ranglister
Der er endnu lang tid tilbage af kvalifikationsperioden, men McIlroy og Stenson har sat sig på førstepladserne på de to kvalifikationslister, og ved Abu Dhabi HSBC Golf Championship leverede de to stjerner igen et topresultat, da de delte tredjepladsen. Thomas Bjørn blev bedste dansker i ørkenturneringen som nummer 11, men han er trods resultatet stadig et godt stykke tilbage på listerne. Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen og Lucas Bjerregaard er fortsat godt med, men selvom de alle tre klarede cuttet i Abu Dhabi, var det uden de store resultater til følge. Derfor var der ingen avancementer i kvalifikationen.
– Læs mere: Ugens verdensranglister
I den amerikanske kvalifikation skete der et par ændringer på holdet efter CareerBuilder Challenge in partnership with the Clinton Foundation. Jason Dufner kunne lade sig hylde som vinder på La Quinta, og med sejren hoppede han ind på holdet på sidste mandat fra en placering som nummer 26. Ny på holdet er også Phil Mickelson, efter han blev nummer tre, og dermed måtte Patrick Reed og Brooks Koepka se sig falde ud af de otte kvalificerende pladser.
European Points List (og danskere i top-20)
1. Rory McIlroy: 1.666.404 point.
2. Victor Dubuisson: 1.502.987 point.
3. Matthew Fitzpatrick: 1.495.488 point.
4. Andy Sullivan: 1.435.060 point.
———-
5. Chris Wood: 1.333.843 point.
6. Kristoffer Broberg: 1.302.287 point.
7. Henrik Stenson: 1.240.969 point.
8. Danny Willett: 1.138.867 point.
9. Thorbjørn Olesen: 971.728 point.
10. Søren Kjeldsen: 955.479 point.
12. Lucas Bjerregaard: 782.781 point.
World Point Points List (og danskere i top-20)
1. Henrik Stenson: 143,64 point.
2. Rory McIlroy: 113,96 point.
3. Justin Rose: 90,06 point.
4. Matthew Fitpatrick: 89,59 point.
5. Thomas Pieters: 72,86 point.
6. Andy Sullivan: 67,23 point.
7. Chris Wood: 66,53 point.
8. Victor Dubuisson: 65,76 point.
9. Kristoffer Broberg: 61,18 point.
10. Danny Willett: 56,57 point.
11. Thorbjørn Olesen: 55,58.
12. Lucas Bjerregaard: 53,28 point.
15. Søren Kjeldsen: 50,84 point
Den amerikanske kvalifikationsproces er lidt anderledes end den europæiske, for her er der kun én kvalifikationsliste. Herfra kvalificerer top-8, når The Barclays er færdigspillet søndag den 28. august 2016. Når BMW Championship så er færdigspillet søndag den 11. september 2016, sætter Davis Love III navne på tre ud af fire wild cards, mens det sidste navn bliver offentliggjort, når TOUR Championship er færdigspillet søndag den 25. september 2016.
USA Ryder Cup Points Standings
1. (1) Jordan Spieth: 6.573.664 point.
2. (2) Dustin Johnson: 2.682.616 point.
3. (3) Zach Johnson: 2.513.802 point.
4. (4) Rickie Fowler: 1.744.882 point.
5. (5) Brandt Snedeker: 1.580.474 point.
6. (6) Kevin Kisner: 1.487.825 point.
7. (9) Phil Mickelson: 1.485.287 point.
8. (26) Jason Dufner: 1.436.360 point.
———-
9. (7) Patrick Reed: 1.368.984 point.
10. (8) Brooks Koepka: 1.333.491 point.
11. (10) Bubba Watson: 1.110.778 point.
12. (17) Kevin Na: 963.871 point.
13. (14)  Bill Haas: 874.945 point.
14. (11) J.B. Holmes: 803.466 point.
15. (13) Matt Kuchar: 742.989 point.