Mickelson rasende på 17-årig australier

Phil MickelsonPhil Mickelson, der i denne uge spiller med i Farmers Insurance Open på PGA Touren, har aldrig været ked af at satse store penge på sine træningsrunder. Pengenes størrelse på disse runder har altid været et tabu emne, som spillerne har holdt imellem sig.
Dette var dog ikke tilfældet for den 17-årige Ryan Ruffels, en ung australier, der for nylig besluttede sig for at blive professionel i stedet for at gå på college i USA.
— Læs også: Mickelson indblandet i hvidvasknings-sag
Ruffels har fortalt medierne om en træningsrunde med Mickelson – og beløbet, der blev spillet om. Og dette har gjort Mickelson rasende.
Ruffels og Mickelson skulle spille en tidlig morgen, og da de kom til 1. tee, skulle Mickelson ifølge Ruffels havde sagt: ”Jeg står ikke så tidligt op om morgenen for at spille for mindre end 2.500$ (ca. 17.000 kr)”.
Den 45-årige Mickelson, der angiveligt tjener mere end 40 mio. $ (273.000.000 kr.) årligt, skulle have givet Ruffels odds 2-1. Det betød, at hvis Ruffels vandt, skulle Mickelson betale ham 5.000$.
— Læs også: Spieths caddie tjente lige så meget som Phil Mickelson
8-3-2015 PGA Tour 2015, WGC-Cadillac Championship, Blue Monster, Trump National Doral, Doral, Miami, Florida, USA. 05 - 08 Mar. Phil  Mickelson of United States at the first tee during the final round.Mickelson førte med et par slag efter de første 9 huller, men da Ruffels birdied 6 ud af de sidste 7 huller, vandt han med 1 slag over Mickelson – og vandt pengene. Det er dog ikke nederlaget eller beløbet, der har gjort Mickelson rasende, men derimod, at Ruffels går til offentligheden med historien.
”Han er ung og han har noget, han skal lære”, sagde Mickelson som optakt til denne uges Farmers Insurance Open. Han mener, at Ruffels har pyntet på historien for sin egen skyld – og det er ifølge Mickelson noget han skal stoppe med, nu da han er på PGA Touren.
Så pas på, hvis du vinder penge fra Mickelson på golfbanen. Gå ikke til offentligheden med det.