Et kig i krystalkuglen – Verdensranglisten om et år?

Her et par måneder inden vi bevæger os ind i Major-tid, kunne det være spændende, at lege lidt med tanken om hvad den kommende sæson vil bringe os fra verdens bedste golfspillere.
I denne artikel vil jeg komme med mit bud på hvordan verdensranglistens top 10 ser ud, når vi om et lille års tid bevæger os ind i 2017.
Først skal vi se hvordan top 10 ser ud i denne uge:
Jordan spieth1. Jordan Spieth: 11,9458.
2. Rory McIlroy: 10,0731.
3. Jason Day: 10,0388.
4. Rickie Fowler: 8,2290.
5. Henrik Stenson: 7,3235.
6. Bubba Watson: 7,2863.
7. Justin Rose: 6,3173.
8. Dustin Johnson: 5,7196.
9. Patrick Reed: 4,9394.
10. Jim Furyk: 4,8612.
I 2015 gik snakken meget på, at toppen af listen nu kun handlede om ”de fantastiske tre” Spieth, McIlroy og Day. De sidste uger har indikeret, at en fjerde ung mand har bestemt sig for, at det fremover skal hedde ”de fantastiske fire”. Rickie Fowler har nu bevist at han hører til helt i toppen, og i stedet for ”kun” at få en top fem placeringer, får han nu også sejre.
Her er mit bud på verdensranglistens top 10 i uge 1 2017:
1. Jordan Spieth.
-Han putter bedre end alle andre og kan vinde uden sit ”a-game” fordi han putter så godt. Han træffer gode beslutninger og rigtig god under pres.
2. Rory McIlroy.
– Jeg tror det bliver en hård kamp mellem ham og Spieth om første pladsen, men Rory må nøjes med 2. pladsen. Han har måske et højere topniveau end Spieth, men også et lavere bundniveau.
3. Rickie Fowler.
– Han har fundet formlen på sejre, og har selv fået troen på at han kan udfordre de andre om at være nr.1. Han er blevet mere moden og selv om han stadig spiller aggressivt, har han fundet en balance, så der kommer lidt færre dobbeltbogeys.
4. Jason Day.
– Golfmæssigt har han hele pakken. Det har han også familiemæssigt, og han skal balancere golf og børn, hvorimod de andre kan fokusere mest på golf. Derudover gav Day forleden udtryk for, at han ikke længere havde som mål at være verdens nr.1. Been there done that….
5. Dustin Johnson.
– Tænk hvis han pludselig lærer at lukke en turnering… -så ville det hedde ”de fantastiske fem” Jeg tror han har arbejdet sig ud af sine personlige problemer bl.a. med hjælp fra svigerfar Wayne Gretsky. Han får en god sommer og sin første Major.
6. Henrik Stenson.
– Verdens bedste med en 3-wood, og også fantastisk med mellem jernene. Jeg ville elske at se ham vinde en Major, men jeg tror ikke han vinder, når de fem ovenstående er med.
7. Justin Rose.
– Han har et fantastisk golfsving. Jeg tror Rose og Stenson kommer til at kæmpe om at presse på for 5.pladsen.
8. Brandon Grace.
– Indtil videre i denne sæson er hans dårligste placering en 8. plads i fem starter. Han var i top 5 i de sidste to Majors, og han er godt på vej til at spille sig fast ind i top 10 på verdensranglisten.
9. Hideki Matsuyama.
– Han har konstant forbedret sig og bygger hele tiden lidt på. Han virker mentalt stærk.
10. Danny Willett.
– Med det forbehold at hans skrøbelige ryg holder en hel sæson. Det virker til at han har styr på det med ryggen, og han har killerinstikt når en turnering spidser til.

1-2-2014 PGA Tour 2014, Waste Management Phoenix Open, TPC Scottsdale, Scottsdale, AZ, USA. 30 Jan. - 02 Feb. Bubba  Watson of United States hits from the tee box on 7 during the third round.
Er Bubba Watson stadig i top 10 ved årets udgang?

Ud af listen ryger Bubba Watson, Patrick Reed og Jim Furyk. Faktisk mener jeg Bubba burde være i top 10, men han bliver ved med at komme galt af sted med uheldige udtalelser, og jeg tror det bliver hårdt for ham hvis publikum vender sig imod ham som vi lige har set det Scottsdale.
Spillere som Justin Thomas, Harris English, Thorbjørn Olesen og Andy Sullivan får også en god sæson, men når ikke helt op i top 10.
Hvad mener du om listen? Skriv gerne dit bud på ændringerne i top 10 i kommentarfeltet nedenfor!