
Der bliver rig mulighed for at følge de bedste danske spillere i aktion, når Viasat Golf og Viaplay.dk sender fra både herrernes og damernes Europa Tour.
– Læs mere: Ugens starttider Europa Touren
I Kuala Lumpur er Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen og Jeff Winther til start ved Maybank Championship Malaysia, hvor også navne som Martin Kaymer, Miguel Angel Jimenéz og Louis Oosthuizen er til start. Turneringen vil blive kommenteret af Michael Lermark, og den kan følges live på Viasat Golf og Viaplay.dk på følgende tidspunkter:
Torsdag: kl. 08:00 – 11:00.
Fredag: kl. 08:00 – 11:00.
Lørdag: kl. 04:00 – 09:00.
Søndag: kl. 03:30 – 09:00.
Ladies European Tour er også langt væk fra Danmark, da man er down under for at spille ISPS Handa Women’s Australian Open. Efter en flot sæsonstart i sidste uge på New Zealand skal Nanna Koerstz Madsen, Emily Kristine Pedersen og Nicole Broch Larsen forsøge at følge op med nye flotte resultater. Turneringen sendes forskudt på Viasat Golf og Viaplay.dk, og den kommenteres af Henrik Knudsen.
Torsdag: kl. 11:00 – 13:30.
Fredag: kl. 11:00 – 13:30.
Lørdag: kl. 14:30 – 18:30.
Søndag: kl. 14:00 – 18:00.



















