Ugens Europa ranglister

Nicole Broch Larsen
Både herrernes og damernes Europa Tour var i den forgangne uge i Australien, men danskernes præstationer på de to tours var vidt forskellige. For mens alle fem herrer missede cuttet, så klarede alle fire damer cuttet i deres turnering med en tredjeplads som bedste resultat.
– Læs mere: Nicole Broch Larsen i top-3 efter fornem finalerunde
På RACV Royal Pines Resort kunne Nicole Broch Larsen noterer sig sæsonens hidtil bedste resultat, da hun blev en flot nummer tre ved RACV Ladies Masters, der blev vundet af Jiyai Shin fra Korea. Med tredjepladsen og 13.125 euro er Broch Larsen nu også nummer tre på Order of Merit, hvor Malene Jørgensen nu også er noteret efter at være endt som nummer 35. Nanna Koerstz Madsen og Emily Kristine Pedersen var også med i turneringen, og de sluttede henholdsvis som nummer 59 og 64.
– Læs mere: King Louis vinder i Australien
Thorbjørn Olesen var forsvarende mester ved ISPS Handa Perth International, men hverken ham eller Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen, Lasse Jensen eller Joachim B. Hansen fik mere end to turneringsrunder. Derfor faldt de alle tilbage på Race to Dubai Rankings, hvor Louis Oosthuizen nu er nummer er nummer otte efter at have vundet turneringen i Perth.
I denne uge holder damernes Europa Tour pause, men på herrernes Europa Tour er alle danske øjne rettet mod Søren Kjeldsen, der er eneste dansker til start ved WGC – Cadillac Championship. Det er igen Trump National Doral i Florida, der danner rammen om sæsonens første WGC-turnering, og der spilles fire runder uden cut.
Race to Dubai Rankings (ET)
1. Henrik Stenson: 895.884 point. 
2. Branden Grace: 765.255 point.
14. (12) Thorbjørn Olesen: 247.505 point.
34. (32) Søren Kjeldsen: 142.708 point.
42. (41) Jeff Winther: 118.763 point.
— top-60 = DP World Tour Championship (pt. 81.432 point) —
87. (84) Lucas Bjerregaard: 52.391 point.
91. (87) Thomas Bjørn: 48.427 point.
— top-110 = fornyelse af kortet (pt. 37.956 point) —
125. (121) Lasse Jensen: 26.939 point.
144. (140) Joachim B. Hansen: 19.913 point.
204. (197) Morten Ørum Madsen: 5.408 point. 

Ladies European Tour Order of Merit
1. Beth Allen: 46.315 euro.
2. Charley Hull: 42.280 euro.
3. (9) Nicole Broch Larsen: 27.840 euro.
9. (5) Nanna Koerstz Madsen: 19.687 euro.
21. (19) Emily Kristine Pedersen: 7.475 euro.
57. (-) Malene Jørgensen: 2.250 euro.
I denne uge spilles der følgende turneringer på de store europæiske tours:
WGC – Cadillac Championship (ET): Søren Kjeldsen.