McIlroy har lært af nedsmeltningen: – Jeg kan ikke spille defensivt

5/02/2016 European Tour 2016, Omega Dubai Desert Classic, Emirates GC, Dubai, UAE. 04-07 Feb. Rory McIlroy of Northern Ireland during the second round.
Han har en føring på tre slag inden finalerunden af WGC-Cadillac Championship, men hvis man forventer at se en Rory McIlroy komme ud og spille henholdende og forsvare sin føring søndag, så kan man godt tænke om. Den fejl har han lavet én gang.
Tilbage i 2011 stod McIlroy med et forspring på fire slag inden finalerunden af The Masters. Han endte med at være 10 slag bagud, da runden var ovre – 80 slag senere. McIlroy har siden fortalt hvordan lige præcis dén runde viste sig, at blive den vigtigste i hans karriere. At han lærte mere på de 18 huller end han havde gjort hele sin karriere. Og den er da også grunden til, at det bliver en offensiv McIlroy der slår ud som sidste mand søndag på Trump National Doral.
— Læs også: McIlroy kopierer Thomas Bjørns puttestil
– Det lærte jeg dengang i 2011. At man ikke kan beskytte en føring. Man kan ikke spille defensivt. Man bliver nødt til at gå derud, at sætte et mål for runden og gå efter det. Jeg KAN ikke spille defensivt – det er ikke min stil, lød det fra McIlroy på pressemødet efter tredje runde af årets første WGC turnering.
11-04-2011 European Tour 2011, The Masters Tournament, Augusta National, Augusta, Georgia, USA. 01-10 April Rory McIlroy of Northern Ireland bogeys number 1 during the final round.
Når forfølgerfeltet indeholder navne som Dustin Johnson, Adam Scott, Phil Mickelson, Bubba Watson og Danny Willet, så lyder McIlroy plan om at gå ud og angribe da også som en fornuftig taktik. Han vil dog ikke ud med hvad hans mål for runden er.
— Læs også: McIlroys 3-jern kommer i glas og ramme på Doral
– Da jeg gik ind på bagni i dag, satte jeg et nummer – og det nåede jeg ikke så…, lød det med et smil fra McIlroy.
Med et forspring på tre slag til Dustin Johnson og Adam Scott, så burde en finalerunde i -4 være nok til at tage sejren. Men kender man McIlroy ret, så hedder målet nok snarere -6.
Viasat Golf og Viaplay sender direkte fra finalerunden søndag aften fra kl. 18.