Kritik af PGA Touren grundet sløv doping-politik

25-10-13 European Tour 2013, Final Series: BMW Masters presented by SRE Group, Lake Malaren Golf Club, Shanghai, China. 24-27 oct. A player as silhouette during the second round.
WADA (World Anti Doping Agency) har opfordret PGA Touren til at opdatere dens dopingliste straks, men det lyder til at de taler for døve ører.
I sidste uge kom tennisstjernen, Maria Sharapova, i WADAs søgelys, da hun havde brugt stoffet meldonium som medicin mod irregulær hjerterytme. Stoffet blev fra 1. januar i år sat på WADAs liste over forbudte stoffer, da det også har en positiv virkning på en persons udholdenhed.
— Læs også: Majorvinder indrømmer: – Fik karantæne af PGA Touren
PGA Touren opdaterer dog kun deres dopingliste én gang om året – nemlig i oktober – og dermed går der et halvt år inden meldonium bliver forbudt for golfspillerne i USA.
I modsætning til sin oversøiske søsterorganisation så bekræfter Europatouren at de har adapteret WADAs dopingliste, og at meldonium derfor ikke er tilladt for deres spillere.
Selvom PGA Tour spillerne i dag er fritaget for den opdaterede dopingliste, så vil alle spillere der pr. 6. maj er i betragtning som deltagere til OL dog komme ind under WADAs regler, der altså er noget strammere end PGA Tourens.
— Læs også: Steve Williams slår fast: – Tiger brugte aldrig doping

Amerikanske Scott Stallings fik i 2015 karantæne for doping
Amerikanske Scott Stallings fik i 2015 karantæne for doping

Den amerikanske tour har tidligere været kritiseret for ikke at offentliggøre dopingsyndere, og nu er de altså igen i et negativt spotlys.
– Jeg håber at når golfsporten nu er kommet med til OL, så vil det overbevise dem (PGA Touren, red.) om at ændre deres procedurer. Hvis jeg var golfspiller ville jeg foretrække at blive testet under ét regelsæt i stedet for to, lyder det fra WADAs præsident Sir Craig Reedie.
Sidste år blev den tredobbelte PGA Tour vinder, Scott Stallings, den tredje spiller til at blive idømt dopingkarantæne, da han tog et middel mod træthed, som han – ifølge ham selv – ikke var klar over var forbudt.