Køb The Claret Jug af John Daly

John Daly
John Daly

Har du altid været misundelig på golfspillerne, når de efter en majorsejr har stået med de store pokaler og poseret foran tilskuere og fotografer?
Bare rolig – nu har du muligheden for at erhverve dig sådan en pokal, og det er ikke en hvilken som helst pokal. Det er nok verdens mest berømte golfpokal – The Claret Jug.
Dog er det en noget mindre kopi, men alligevel skal det nok vække opsigt, når du fortæller dine golfkammerater, at det er John Daly’s pokal, du har købt.
John Daly vandt pokalen i The Open 1995 på St. Andrews, Old Course, hvor han vandt i playoff over Costantino Rocca, hvilket var en sejr, der var lige så uforudsigelig som Daly’s sejr i PGA Championship 4 år tidligere.
Claret Jug
Claret Jug

Mestrene i The Open har mulighed for at beholde den originale Claret Jug pokal i 1 år efter sejren, men da John Daly vandt turneringen i 1995 og skulle levere pokalen tilbage, havde han ikke nogen pokal at vise frem – hvilket de tidligere mestre i historien heller ikke havde.
Derfor indførte R&A nogle år senere, at de tidligere mestre kunne købe en Claret Jug-kopi, der måler ca. 30 cm i højden – og det er netop denne pokal, som John Daly nu sælger på auktionssiden www.greenjacketauctions.com.
Auktionen slutter d. 9. april og begyndte på 5.000 $ (33.000 kr.), men har allerede på nuværende tidspunkt oversteget 8.000$ i bud.
Læs også: Nu kommer der fest og farver på Champions Touren
Efter sin sejr på Old Course i 1995, vandt Daly kun en gang mere på PGA Touren. I maj 2016 bliver han 50 år og begynder derefter at spille på Champions Touren.