
For en måned siden kunne Rafael Cabrera-Bello kigge på verdensranglisten og se sit navn ud for nummer 62. Han vidste at de bedste 64 ville blive inviteret med til WGC-Dell Matchplay Champiobship, og det var hans helt store fokus, selvom han ikke normalt bekymrer sig om ranglisterne.
– Jeg kigger ikke på dem hver uge med mindre det er nødvendigt. Men er der en deadline, så holder jeg selvfølgelig øje med hvad det kræver af mig, har Cabrera-Bello tidligere fortalt.
— Læs også: WGC: Sådan spilles semifinalerne
Og deadlinen for WGC-turneringen klarede han da også med bravour, hvilket fik ham til at kigge mod en anden deadline – ræset mod at komme en tur til Augusta National, når årets første major spilles om et par uger.
De bedste 50 på verdensranglisten på mandag, som ikke allerede er kvalificeret, får nemlig en invitation til Masters. Spanieren regnede med at via hans placering som nummer 54 på verdensranglisten inden denne uge, så ville et avancement fra gruppen være nok til en billet. Det viste sig dog, at det også krævede en tur i kvartfinalen, hvilket Cabrera-Bello dog også klarede da Byeong-Hun An måtte trække sig i deres 1/16-finale.
— Læs også: Køb The Claret Jug af John Daly
– Selvfølgelig var det i baghovedet, men det er ikke noget man må tænke for meget over. Så bliver presset bare utåleligt, sagde Cabrera-Bello lørdag aften efter at han også have ekspederet Ryan Moore ud af kvartfinalen.
Nu er spanieren bare to sejre fra en sejr og fra at stryge ind i top-25 på verdensranglisten.





















