Favoritter dropper OL 

Adam Scott og Louis Oosthuizen melder fra til OL
Adam Scott er et populært bud på en vinder
Først meddelte verdens nr. 7 Adam Scott at han ikke vil deltage i de Olympiske Lege i Rio 2016, og nu har sydafrikanske Louis Oosthuizen fulgt trop.
Begge spillere peger på, at de har et hårdt sammenpresset program.
Specielt Adam Scotts afbud har vakt en del røre. Australien kunne have sendt et regulært drømmehold afsted bestående af Jason Day og Adam Scott.
Tidligere australske OL-deltagere, og selveste Jack Nicklaus har udtalt sig i sagen.
“Jeg synes, at det er trist for golfsporten og de Olympiske Lege. Jeg kender ikke årsagerne til beslutningen, og jeg respekterer den selvfølgelig, men jeg synes at det er ærgerligt”, udtaler Jack Nicklaus til Golf.com.
Adam Scott har før udtalt sig kritisk om golfens tilbagevenden til OL, og afbuddet kommer ikke som den store overraskelse.
Louis OosthuizenLouis Oosthuizens afbud er mere uventet:
“Det var ikke en nem beslutning, men den var nødvendig”, udtaler Louis Oosthuizen, og tilføjer at han også vil tilbringe noget mere tid sammen med familien.
 
Den første golfprofil, der meldte afbud til OL ,var Vijay Singh. Adam Scott og Louis Oosthuizens afbud er dog et større tab for OL, da de begge ville være oplagte medaljekandidater.
Læs også: Vijay Singh dropper OL af frygt for zika virus
Mark Leischmann står som den næste på listen til at tage Adam Scotts plads, men han har i øjeblikket problemer med helbredet, så det er uvist hvilken spiller der ender med at repræsentere det australske olympiske golfhold.
Som erstatning for Louis Oosthuizen står Charl Schwartzel på spring for det Sydafrikanske hold.