Der var lagt op til en spændende finalerunde ved Valero Texas Open på den amerikanske PGA Tour, som er blevet spillet på TPC San Antonio i den sydlige del af USA. Mange spørgsmål skulle besvares på de sidste 18 huller – ville Luke Donald vinde for første gang siden 2012, ville Ricky Barnes vinde for første gang nogensinde eller ville der kommer en helt tredje fra baghjul? En ting er dog sikkert – det blev spændende hele vejen igennem.
Læs også:- Hole-in-one sender Nicole til tops
Det blev heller ikke i denne omgang at Luke Donald fik brudt sin sejrstørke. Den tidligere verdensetter gik en skuffende runde i 74 slag (+2), hvilket sendte ham tilbage til en delt 13 plads i -7. Heller ikke den førende spiller, Ricky Barnes kunne fastholde det gode spil fra de første 54 huller. Amerikaneren gik finalerunden i 74 slag (+2), hvilket gjorde at han faldt tilbage til en delt fjerdeplads i -9. Han har altså forsat sin første sejr til gode på PGA Touren. På den delte fjerde plads endte også Kevin Chappel, Martin Piller, Billy Horschel og Ryan Palmer. En flot finalerunde i 69 slag (-3) gjorde at Chad Collins fik tredje pladsen helt for sig selv i scoren -10.
Læs også:- Tre mand i front inden spændende mandagsafslutning
I toppen af stillingen blev det et kapløb mellem Patrick Reed og Charley Hoffman. Hoffman var -11 og Reed var -10, da de nåede 18 hul. Reed gjorde sit til at fremtvinge et omspil, da han slog et genialt tredje slag ind til en givet birdie og dermed bragte sig selv på -11. På det tidspunkt lå Hoffman i green bunkeren i to og med et middelmådigt bunkerslag gav han sig selv et tremeters putt for sejren. Her var amerikaneren dog iskold og sænkede sit putt til sejr efter en finalerunde i 69 slag (-3). Den samlede vinderscore blev altså på -12.
I næste uge forsætter spillerne deres jagt på en plads i slutspillet, når det gælder Zurich Classic of New Orleans på TPC Louisiana.